Familieterapi

I familieterapien arbejder jeg ud fra en viden om, hvordan tilknytningen mellem mennesker i sig selv rummer en sårbarhed over for at komme på afstand eller helt at miste hinanden.

Jeg interesserer mig for, hvilken relation den enkelte i familien har til de øvrige, og hvordan de voksne hver især kan bidrage til at forbedre relationerne.

I familieterapien udfordres den enkelte til at tage ansvar for sin egen måde at være i familien på, fremfor at stille spørgsmålstegn ved de andres måder at forholde sig på.

Det er vigtigt, at hver enkelt føler sig mødt i respekt for både sin intention, sårbarhed og eventuelle magtesløshed. At der skabes et trygt rum til at kunne forholde sig netop til sit eget ansvar i familien. Når vi får øje på vores egen andel i samspillet, hvordan vi måske selv lukker af og bidrager til afstand eller konflikter, får vi mulighed for at tage ansvaret på os.

Overordnet er det de voksne i familien, der har ansvaret for stemningen eller dynamikken, mere end børnene. Børnene deltager i familieterapien i det omfang, de kan.